Program

Onsdag d. 11. september 2019
Kl. 16.30 Ankomst Billund Lufthavn. 
Kl. 18.35 Afgang fra Billund til Edinburgh via Amsterdam 
Kl. 21.35 Ankomst Edinburgh lufthavn 
Kl. 22.00 Forventet afgang med bus fra lufthavnen til hotel
Kl. 22.30 Tjekke ind på hotel

Torsdag 12. september 2019 
Kl. 07.00 Morgenmad på hotellet
Kl. 08.00 Bus til ”The Falkirk Wheel” - verdens største slusesystem til både
Kl. 09.00 Præsentationer fra ”Sniffer”. Mødelokale: “The Wheel Room”

om “Adaptation Scotland” v./ Ellie Murtagh (Climate Resilience Project Coordinator)

om klimatilpasningsprojektet “Climate Ready Clyde” v./ Kit England (project leder)

Kl. 11.15 Præsentation fra the Scottish Environment Protection Agency (SEPA)

om oversvømmelsesmodel (”The forecasting & warning service”) v./ Stewart Prodger

Kl. 12.00 Frokost på The Falkirk Wheel Visitor Center
Kl. 13.00 Oplæg v. Scottish Canals. Mødelokale: “The Wheel Room”

om Scottish Canals generelle arbejde i Skotland v./ Richard Millar (Director of Infrastucture)

om Scottish Canals miljøarbejde v./ Olivia Lassiere (Heritage and Environment Manager)

om Scottish Canals destinationsudviklingsarbejde (“Waterside Development at Scottish Canals”) v./ Chris Breslin (Head of Regeneration & Development)

Eftermiddagskaffe inden udflugt til ”The Kelpies”
Kl. 17.00 Afgang fra ”The Kelpies” med bus til Edinburgh 
Kl. 18.00 Ankomst til hotel
Kl. 19.00 Fælles afgang til restaurant
Kl. 19.30 Middag i Edinburgh, The Otro Restaurant

Fredag 13. september 2019
Kl. 07.00 Morgenmad på hotellet
Kl. 08.00 Bus til Barony Castle Hotel
Kl. 09.00 Ankomst til Barony Castle Hotel. 
Kl. 09.15 Oplæg i mødelokale

oplæg om Tweed Forum v./ Christopher Spray (Professor at Dundee University, Geography & Environmental Science)

oplæg om Gudenåkomitéen v./ Karen Lagoni (Chair, the Gudenaa Committee)


Kl. 11.30  Frokost på hotellet
Kl. 12.30 Udflugt til River Tweed projektet: the Eddleston Water project
Kl. 15.30 Afgang med bus til destilleriet ”Glenkinchie Distillery”
Kl. 16.30 Guided tour og whiskysmagning
Kl. 17.45 Afgang bus til hotel
Kl. 18.45 Ankomst til hotellet
Kl. 19.00 Afgang til fods til The Scotch Whisky Experience
Kl. 19.30 Middag på The Scotch Whisky Experience.

Lørdag 14. september 2019
Kl. 06.00 Tjek ud 
Kl. 06.15  Vi mødes foran hotellet og går sammen til busstoppestedet 
Kl. 06.30  Forventet afgang med Airlink bus til lufthavnen 
Kl. 07.00 Forventet ankomst Edinburgh Lufthavn
Kl. 08.15 Morgenmad i lufthavnen
Kl. 09.10 Afgang fra Edinburgh til Billund (via Amsterdam) 
Kl. 14.00 Ankomst Billund


Mere om indholdet torsdag d. 12. september 2019

Dagen tilbringes i Falkirk-området og byder på 2 oplæg fra organisationen Sniffer – hhv. fra “Adaptation Scotland” og klimatilpasningsprojektet “Climate Ready Clyde”. Derudover er der oplæg fra SEPA (Scottish Environment Protection Agency), samt Scottish Canals. 
Der vil være besigtigelse af verdens største, roterende slusesystem til både (The Falkirk Wheel) samt ”the Kelpies”.

Adaption Scotland hører under organisationen Sniffer, og har til formål at rådgive myndigheder, erhverv og lokale samfundsgrupper om tilpasning til klimaforandringer. Organisationen er finansieret af den skotske regering og samarbejder med en række skotske og internationale klimaaktører. 

I Adaptation Scotland findes et team af eksperter som rådgiver om, hvordan man bedst tilpasse sig klimaforandringerne og forbereder sig på risikoerne.
Adaption Scotland kan også hjælpe med at analysere hvordan klimaforandringer påvirker aktøren, finde den rigtige løsning samt monitorere klimatilpasningens effekt. Projektkoordinator Ellie Murtagh kommer og fortæller om organisationen.
Et konkret klimatilpasningsprojekt under Sniffer er ”Climate Ready Clyde”. Floden Clyde løber igennem Glasgow, og er Skotlands tredjestørste flod med en længde på 176 km; dvs. ca. lige så lang som Gudenåen.

Der udvikles en tilpasningsstrategi og handlingsplan for Glasgow og Clyde Valley, og målet er, at området skal blive et at de mest robuste regioner i verden, når det kommer til klimaforandringer.  
Projektet omfatter bl.a. grønne korridorer og pladser, en anden form for regnvandsledninger (”sustainable urban drainage”), permeable overflader og nye vådområder. Projektleder Kit England kommer fortæller om det konkrete projekt.


SEPA


Er Skotlands nationale myndighed mht. oversvømmelsesvarsling og strategisk oversvømmelsesrisikostyring. 

På SEPAS hjemmeside kan man se oversvømmelses- og oversvømmelsesrisikokort (flod-, kyst- og overfladevandsoversvømmelse). På oversvømmelseskortet kan man se områder, hvor yderligere detaljerede vurderinger skal finde sted. Informationerne fra kortet ledsages af en vejledning om hvordan områderne er identificeret, og hvordan oplysningerne skal fortolkes.

Stewart Progder (Communications and Customer Service Manager) leder kommunikation og kundeservice på tværs af SEPAs oversvømmelsesfunktioner. Dette indebærer bl.a. styring af et nationalt hold, der leverer oversvømmelsesadvarsler (inklusive Floodline-tjenesten). Stewart Prodger fra SEPA giver et oplæg om deres oversvømmelses- og varslingsmodel; historien bag, hvad modellen kan, hvor informationen til modellen kommer fra og hvordan systemet fungerer.

SEPA lærer om naturlig oversvømmelsesstyring ved at samarbejde med Tweed Forum (fx projektet ”Eddleston Water” som skal besøges fredag d. 13. september 2019). SEPA har lavet håndbog om naturlig oversvømmelsesstyring kaldet ”Natural Flood Management Handbook”. Her kan man få praktisk vejledning til en vellykket gennemførelse af naturlig oversvømmelsesstyring.

SEPA laver også afvandingspilotprojekter, hvor oversvømmelsesrisikostyring og vandløbsforvaltningsmål integreres.


Scottish Canals

De skotske vandveje er store og populære at sejle på – til at håndtere den opgave har man Scottish Canals. Scottish Canals har 7 år på bagen som selvstændig myndighed med driftsansvar. Tidligere var det en del af British Canals, men står nu på egne ben.
Scottish Canals står for brugen og vedligehold af i alt 220 km sammenhængende vandløb fordelt på vandløbene/kanalerne: Caledonian, Crinan, Forth og Clyde, Monkland samt Union Canals. Dertil kommer 19 reservoirs, 90 sluser og ansvaret for sejlads på 4 søer (”lochs”) heriblandt Loch Ness.

Kanalerne og de omkringliggende bygninger er historisk vigtige og har spillet en vigtig rolle i den industrielle revolution. Nu anvendes kanalerne og de omkringliggende områder i stor stil rekreativt - motorbåde, kajakker, kanoer, SUPS, folk på ”kanalferie”, fiskeri samt folk der benytter området til at cykle og vandre.

Besøgstallet til de skotske kanaler er > 22 millioner besøgende hvert år. En del kommer for at opleve The Falkirk Wheel. For at forbinde Forth og Clyde med Union Canal rent sejladsmæssigt, har man konstrueret en roterende bådsluse, the Falkirk Wheel. Konstruktionen er 35 m høj. 

Fra Scottish Canals kommer der 3 personer, for at fortælle om hvad Scottish Canals generelle arbejde går ud på Richard Millar (Director of Infrastucture), hvordan de arbejder med miljøet Olivia Lassiere (Heritage and Environment Manager) og destinationsudvikling Chris Breslin (Head of Regeneration & Development). Dagen slutter med et besøg ved The Kelpies.


Mere om indholdet fredag d 13. september 2019

Dagen tilbringes i selskab med ”The Tweed Forum”, og der er besigtigelse af projekt ved floden Eddleston.

Tweed er en 156 km lang flod, der flyder øst over grænsen regionen i Skotland og nordlige England. Tweed er et gammelt keltisk navn, der betyder 'grænse'. Adskillige vandløb afvander til Tweed - et af dem er ”Eddlestone”, som besøges om eftermiddagen.

”The Tweed Forum” blev dannet i 1991. Formålet var at "fremme bæredygtig anvendelse af hele Tweed oplandet gennem holistisk og integreret styring og planlægning". ”The Tweed Forum” er med årene vokset til at være en ikke-offentlig førende organisation inden for integreret land- og vandforvaltning.


Sådan arbejder Tweed Forum

Tweed Forum styres og støttes af en bestyrelse. Hertil kommer en styregruppe, der mødes 2 gange årlig. Styregruppen har fået delegeret beslutningskompetence fra medlemmerne af Tweed Forum.

Det bredere Tweed Forum omfatter organisationer med interesse for forvaltningen af Tweed og dets omgivelser, fx både lovpligtige og ikke-lovgivende organer, lokale interessentgrupper, den private sektor og miljømæssige ngo'er.

Tweed Forummets ansatte arbejder sammen med forummets medlemmer om beskytte, forbedring og genopretning af den rige naturlige, konstruerede og kulturelle arv af floden Tweed og dens mange bifloder.

Tweed Forum har udarbejdet en Catchment Management Plan (nyeste version 2015-2021). Planen danner ramme om forvaltningen af River Tweed oplandet og integrerer de forskellige administrative myndigheder og de forskelligartede interesser i oplandet.

Komitéen vil hele dagen have selskab af Professor på Dundee University Christopher Spray (afd. for Water Science and Policy), som i sin egenskab af nuværende medlem af Tweed Forums ”Board of Directors” (direktørkredsen) og tidligere formand for Tweed Forum vil fortælle bl.a. om Tweed Forums organisation, deres Catchment Management Plan og projekter (herunder Eddleston projektet).



Ekskursion: The Eddleston Water project

The Eddleston Water er en biflod til River Tweed. Over de sidste 500 år er floden og dens opland blevet radikalt ændret (hensyn til landbrugsproduktionen i området og senere også jernbaneetablering). Det blev foretaget dræning, etableret kanaler og oversvømmelsesbassiner. Dette har medført et tab af våd- og skovområder, forringet flodens miljømæssige kvalitet og sammen med klimaændringerne har dette forøget risikoen for oversvømmelser i byerne Eddleston og Peebles.

Et partnerskab af lokale og nationale organisationer står bag et ønske om restaurering af naturhabitatet – en restaurering som forventes at give både sociale, økonomiske og miljømæssige fordele. Gruppen koordineres af Tweed Forum.

Baggrunden for projektet the Eddleston Water project er EU direktiverne ”Oversvømmelsesdirektivet” og ”Vandrammedirektivet”. Hovedformålet med projektet er at undersøge om forandringer i landskabets udnyttelse og genopretning af naturområder, kan hjælpe med at forbedre ådalen for dyrelivet og samtidig reducere risikoen for oversvømmelse af byerne.

Scotland’s Rural College (SRUC) har netop (foråret 2019) offentliggjort rapporten ”Farmer's Guide til Natural Flood Management” (NFM). Rapporten har ”The Eddleston Water Project” som et nøglestudie.
NFM-ordninger kan bl.a. bidrage til at reducere oversvømmelse der kommer fra oplandet og øge biodiversiteten. Rapport fremhæver, hvordan NFM-ordninger bedst kan anvendes, så det giver direkte fordele for landmanden eller lodsejeren. Den omfattende vejledning skulle indeholde alt, hvad en landmand eller lodsejer gerne vil vide om NFM.